Gummimembran længere end en badmintonbane

For nylig fik vi en specialopgave på en enorm gummimembran. Den skulle være 17 x 4,2 meter – det er fire meter længere end en badmintonbane!

Har din virksomhed også brug for en specialløsning?

Det er selvsagt ikke hver dag, vi får bestillinger på SÅ store gummimembraner. Men den blev lavet og sendt afsted til en trailerproducent i Dubai kort før jul.

Gummiens gode egenskaber

Det er selvsagt ikke hver dag, vi får bestillinger på SÅ store gummimembraner. Men den blev lavet og sendt afsted til en trailerproducent i Dubai kort før jul.

Membraner af denne type bruges ofte til at gøre en applikation luft- eller vandtæt. I dette tilfælde benyttes gummimembranen i et stort vakuumbord hos trailerproducenten. Membranen er fremstillet i brun NR/SBR-gummi, der er en blanding af naturgummi og syntetisk gummi. Her får vi nemlig de bedste egenskaber ved de to typer gummi:

  • Høj elasticitet
  • Fremragende slidstyrke
  • God luft- og vandtæthed

Den store gummidug fremstilles ved omhyggeligt at lime et antal mindre stykker sammen. For at opnå lufttæthed og tilstrækkelig styrke udføres sammenføjningerne som  overliggende lasker.
Den færdige gummibran rulles omhyggeligt sammen inden den sendes til kunden.

Hvad er NR/SBR gummi?

NR (Natural Rubber) kender vi fra husholdningselastikker, som har en høj elasticitet.

SBR (Styrene Butadiene Rubber) kender vi fra bildæk, som har en høj slidstyrke.

Der er også en gummiløsning til din opgave

NR/SBR-gummi er bare et ud af mange mulige gummimaterialer. Alt afhængig af gummitype og gummiblandingens specifikationer kan du kan nemlig bruge gummiemner til mange forskellige ting, fx til at:

  • Tætne eller isolere
  • Dæmpe eller styre
  • Adskille eller transportere


Hos Betech kan du både få skåret eller støbt dit gummiemne. Vi hjælper dig gerne med at finde ud af, hvilken type gummi og emnedesign, der passer bedst til din opgave.

Fra rådgivning til færdigt produkt

Paletten af produktløsninger er (næsten) uendelig, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for en løsning, der ligger ud over det sædvanlige. Vores specialister kan rådgive dig gennem hele processen:

  • Produktudvikling
  • Materialevalg
  • Emnedesign
  • Relevante krav og standarder

Hvad leder du efter?

Brug søgefunktionen nedenfor

Søg