Automation og Robotter

slidstærk beskyttelse og tætninger til mekanisk udStyr

I en verden, der konstant er i udvikling, er automation og industrirobotter blevet en uundværlig del af det industrielle landskab. Disse teknologier er afgørende for at opretholde konkurrenceevnen og effektiviteten i mange sektorer, herunder produktion, logistik og serviceindustrier.

PRÆCIS OG KONSISTENT PRODUKTION

Industrirobotter er designet til at udføre gentagende opgaver med høj præcision, konsistens og kompleksitet i dynamiske miljøer som fx montering, pakning, svejsning eller lodning, sprøjtemaling og inspektion.

Der er flere kritiske faktorer, som OEM-producenter, underleverandører og servicevirksomheder skal tage i betragtning ved udvikling, produktion og konfiguration af automatikløsningerne.

Hastighed og præcision er afgørende for at udføre opgaver effektivt. Evnen til at integrere med andre systemer og teknologier som Internet of Things (IoT) og kunstig intelligens (AI) er afgørende for udstyrets fleksibilitet og alsidighed.

Endelig er robusthed og holdbarhed også vigtigt. Automation skal kunne modstå krævende arbejdsforhold og med en lang levetid sikre et godt investeringsafkast. Det kræver høj kvalitet i både design og fremstilling, samt regelmæssig vedligeholdelse og service.

Polymer-produkter er centrale komponenter

I sidste ende er succesen med automation og industrirobotter afhængig af en kombination af avanceret teknologi, dygtig ingeniørkunst, bestandige kvalitetskomponenter og korrekt vedligeholdelse.

Betech er den oplagte samarbejdspartner og leverandør af de polymerbaserede komponenter til dit automationsudstyr.

Maskinpakninger og statiske tætninger

Flade maskinpakninger og statiske tætninger er afgørende for at sikre, at robot- og automatikanlæg kan fungere effektivt og sikkert. Følgende egenskaber kan være kritiske:

Holdbarhed: Pakninger og tætninger skal være i stand til at modstå de forhold, der gives af den tekniske konstruktion og udstyrets arbejdsmiljø – fx høje temperaturer, tryk og korrosive materialer.

Præcision: Pakningerne skal passe præcist for at sikre optimal ydeevne og forhindre lækage eller indtrængen af skadelige partikler.

Kompatibilitet: Tætningerne skal være bestandige over for de materialer og eventuelle væsker, de kommer i kontakt med.

Dynamiske tætninger

Dynamiske tætninger bruges i og mellem dele, der drejer, roterer eller har en lineær bevægelse i forhold til hinanden. De skal være i stand til at modstå slid og bevægelse over tid. Følgende egenskaber kan være kritiske:

Fleksibilitet: Tætningerne skal være fleksible nok til at tillade bevægelse, men robuste nok til at modstå slid.

Holdbarhed: Tætningerne skal være i stand til at modstå langvarig brug uden at miste deres tætningsegenskaber eller anden funktionalitet.

Præcision: Tætningerne skal passe præcist for at sikre optimal ydeevne og forhindre lækage eller indtrængen af skadelige partikler.

Støbte dele af gummi og silikone

Støbte dele af teknisk gummi bruges i mange forskellige dele af robotter og automatik, typisk i bevægelige dele eller i strukturer. Kritiske faktorer kan være:

Styrke: Gummidelen skal være stærk nok til at modstå de kræfter, den udsættes for.

Holdbarhed: Gummidelen skal være i stand til at modstå slid og ældning.

Kompatibilitet: Gummidelen skal være kompatibel med de øvrige materialer, den kommer i kontakt med.

Vibrationsdæmpere og maskinfødder

Vibrationsdæmpere og maskinfødder kan indgå i automationsudstyr for at kontrollere og minimere vibrationer og støj. De hjælper også med at beskytte gulvet og andre overflader. Kritiske faktorer inkluderer:

Effektivitet: Dæmperen effektivt absorbere vibrationer og støj.

Holdbarhed: Dæmperen skal være i stand til at modstå langvarig brug uden at miste dens dæmpningsegenskaber.

Stabilitet: Dæmperen skal være stabil og dimensioneret korrekt, så udstyret står fast og sikkert under drift.

Vil du HØRE, HVAD VI KAN GØRE FOR DIN VIRKSOMHED?

Betech tilbyder stærke, alsidige løsninger til automationsbranchens behov.

Cases fra forskellige brancher og applikationer

Det er altid vores formål at skabe merværdi til vores kunder. Det sker med én eller flere frembringelser, der forbedrer dit produkt, din maskine eller dit anlæg – og måske muliggør en ny, innovativ ide? 

Se udvalgte kundecases med eksempler på produktløsninger, der fortæller, hvordan Betech praktiserer missionen, Improving your products, i vidt forskellige applikationer og brancher.

Foodtech

Afgrøder renses af energisk hoppende gummikugler

Procesindustri/Foodtech

Reparer pumpen – det er godt for både miljø og pengepung

Energi/forsyning

Stor og stabil kamprofil: Hurtigere montage og længere serviceinterval

Automation/maskiner

Vakuumtoilet står distancen med slidstærk gummiventil

VI BETJENER MANGE BRANCHER

Hvad leder du efter?

Brug søgefunktionen nedenfor

Søg