Industripakninger og statiske tætninger, tætningsløsninger til dynamiske applikationer, støbte gummiemner, gummibælge, vibrationsdæmpere, teknisk plast og andre polymerbaserede produkter.
Hos Betech får du branchens bredeste sortiment – men forvent gerne noget mere!
Kig nærmere ind i de forskellige produktgrupper eller kontakt os for råd og vejledning til netop din opgave.

Flangepakninger, fladpakninger, maskinpakninger, gummipakninger, stålpakninger, gummi-stål-pakninger m.m. er statiske tætninger til rør- og flangesamling, motorhus, maskiner, luger m.m.
Emner af formstøbt gummi fungerer ofte som tætning, stød- og vibrationsdæmper eller som membran, rør og slange til væsketransport og mediekontrol. Gummi og silikone kan også udgøre industrielle designelementer og være godkendt til fødevarekontakt.
Produktdele af teknisk plast er udbredt i fødevareindustri, automatik, medicinaludstyr og maskinkonstruktioner takket være plastens alsidighed i egenskaber, designmuligheder og godkendelser som fødevarekontaktmaterialer.
Mekaniske akseltætninger – Heavy duty seals – er enestående til roterende udstyr i udfordrende miljøer, hvor de mere konventionelle pakningsringe og stangtætninger ikke yder tilstrækkelig, vedvarende tæthed.
Den flettede pakning er en uundværlig tætning til dynamiske applikationer som pumper, ventiler og andet roterende udstyr, som blandt andet indgår i industrielle procesanlæg.

Olietætningsringe, V-ringe og læbetætninger har til formål at forhindre lækage af olie, fedt og smøremidler foruden at forhindre partikler i at forurene og ødelægge den roterende applikation.
Maskinsko, buffere og vibrationsdæmpere minimerer maskinstøj og rystelser, forlænger levetiden på maskineriet og giver et bedre fysisk arbejdsmiljø. Betechs brede program dækker de fleste formål.
Gummibælge og fleksible kompensatorer yder beskyttelse og forlænger levetiden på bevægelige maskindele ved at holde støv, snavs og andre nedbrydende partikler væk. Bælge og covers beskytter også operatører og andre brugere mod personskader.

Tætningssystemer bestående af stang- og stempeltætninger, afstrygere og føringsbånd til kraftoverførende udstyr med lineær dynamik som aktuatorer eller pneumatik- og hydraulikcylindre.
Vores produkteksperter er specialister i at hjælpe dig med at vælge det rette pakningsmateriale eller designe den optimale komponent til dit produkt, dit anlæg eller din vedligeholdelsesopgave.

Vi bruger teknologier som cookies til at måle trafik og optimere hjemmesiden. Ved at klikke ‘Accepter’ giver du samtykke til disse teknologier. Manglende samtykke kan have en negativ indvirkning på visse funktioner.