Reparer den utætte pumpe – det er godt for både miljø og pengepung

Case

Procesindustri / Foodtech

Mere end nogensinde kan det betale sig at renovere de veltjente industripumper frem for at anskaffe nye. Her er historien om, hvordan en utæt mælkepumpe med et erfarent håndelag og en frisk, mekanisk akseltætning fik fornyet liv og igen kører upåklageligt.

Applikation

Centrifugalpumpe

Akseltætning

Centrifugalpumpe

Mejerianlæg

Procesudstyr

Udfordringen

Vi har alle hørt mantraet, der var herskende indtil for nylig: Det kan næppe svare sig at få udstyret repareret, det er billigere at købe nyt! Det var også den oplevelse en el-installatør på Fyn stod tilbage med, efter centrifugalpumpen i et mælkebehandlingsanlæg var begyndt at lække, og utætheden nu ikke længere kunne ignoreres.

Pas på automatreaktion, årtiers mantra står for fald
El-installatøren havde fået til opgave at reparere anlægget. På vegne af ejeren rådførte han sig med systemleverandøren og fik tilbudt en helt ny pumpe, men syntes alligevel det kunne være værd at høre på en reparation frem for kassation af den gamle men i øvrigt udmærkede pumpe.

Her kom Hoppe & Møldam Elektro ind i billedet, en elektromekanisk servicevirksomhed med tre værkstedsafdelinger i Syddanmark. Elektrikeren kontaktede Claus Madsen i Ringe afdeling, som nok også mente, at pumpen var værd at reparere. Og det skulle vise sig at være rigtig fornuftigt for alle parter.

– I disse tider, hvor det kan være både dyrt og vanskeligt at skaffe nyt udstyr, ser vi ofte, at reparation er en langt mere attraktivt for kunderne frem for nyanskaffelse. Reparation er et godt valg for både pengepung og miljøet, siger Claus Madsen.

Løsningen

De er 10 medarbejdere hos Hoppe & Møldam Elektro i Ringe. Claus Madsen påtog sig sagen med den lille centrifugalpumpe. Ove Andersen, der egentlig var gået på pension, men har ladet sig kalde tilbage i tjeneste på grund af så rigeligt arbejde på værkstedet, blev den udførende på renoveringsopgaven.

De er begge elektromekanikere, og sammen med de øvrige kolleger repræsenterer værkstedet mange årtiers praktisk erfaring med reparation og renovering af motorer, gear og pumper. Claus fortæller, at det er afgørende for kunderne, at de hurtigt kan tune sig ind på den rigtige løsning til en fornuftige pris. Vigtigst af alt er det dog at udføre et solidt og ordentligt stykke arbejde.

Da de fik mælkepumpen ind, tog Claus kontakt til Bjarne Feddersen, produktchef hos Betech. De to har tidligere arbejdet sammen om lignende opgaver, og Bjarne kunne hurtigt hjælpe Hoppe & Møldam med korrekt dimensionsopmåling og valg af mekanisk akseltætning. I dette tilfælde anbefaledes en bælgtætning type 528 fra den franske producent Groupe Latty.

Mange parametre i spil

Akseltætningen er hjertet i en pumpe og den komponent, som er mest udsat for slitage. Mekaniske akseltætninger er særligt udviklet som tætning til roterende udstyr og applikationer med medier under tryk.

De mekaniske tætninger består af en roterende del (primærtætning), en medbringer, fjeder og holder samt en stationær (sekundær) tætningsdel. Korrekt type vælges ud fra parametrene medie, tryk, temperatur, omdrejningshastighed og dimensioner.

Bælgtætninger er en populær type mekanisk tætning til pumper i så forskellige anvendelsesområder som fødevareudstyr, farmaceutisk produktion, vandforsyning, kraft/varmeforsyning og spildevandsbehandling.

Merværdien for kunden

I pumpen, som blev bragt ind til Hoppe & Møldam Elektro, passerede konsummælk forbi tætningens glideflader, der derfor også skulle være udført i materialer godkendt til fødevarekontakt.

Mange parametre var i spil, og trods teamets store erfaring gav det god tryghed at have en specialist fra leverandøren med på sidelinjen, så den rette tætning kunne findes med det samme.


Stor gevinst ved at renovere den utætte pumpe
Tilbage stod kun spørgsmålet om prisen. Kunne det overhovedet svare sig at reparere mælkepumpen? Ja, det må man sige: Med en mekanisk akseltætning af høj kvalitet fra Betech blev det muligt for Hoppe & Møldam Elektro at adskille, rense og renovere pumpen til en fjerdedel af prisen for en ny pumpe.

– Samarbejdet med Betech om den nye akseltætning er også en god sag for værkstedet her. Vi har hjulpet installatøren med en yderst konkurrencedygtig løsning, og anlæggets ejer har igen fået en god pumpe, som kan køre problemfrit lang tid fremover. Alle er tilfredse og vil fortælle andre om den gode service fra Hoppe & Møldam, konkluderer Ove.

REparation er et godt valg ...

“ I disse tider, hvor det kan være både dyrt og vanskeligt at skaffe nyt udstyr, ser vi ofte, at reparation er en langt mere attraktivt for kunderne frem for nyanskaffelse. 
Reparation er et godt valg for både pengepung og miljøet. “

Vil du vide mere om akeltætninger?

Se vores komplette program af mekaniske akseltætninger og læs om deres anvendelsesområder.

VI BETJENER MANGE BRANCHER

Hvad leder du efter?

Brug søgefunktionen nedenfor

Søg