Emner af teknisk plast
Teknisk plast er en betegnelse for højtydende, bestandige plasttyper, der både kan være uelastiske/stive eller bløde/fleksible og anvendes til tekniske formål.
Tekniske plastemner er udbredt i blandt andet fødevareindustri, medicinaludstyr, maskinkonstruktioner, automatik og takket være materialernes unikke egenskaber, mulige FKM-godkendelser og alsidige designmuligheder..
Komponenter og emner af plast fremstilles primært gennem tre metoder: spøjtestøbning, ekstrudering eller mekanisk forarbejdning. Valget af fremstillingsmetode afhænger af produktets design, funktion og de specifikke krav i applikationen.
Plastkomponenter i tekniske industrier
Tekniske plastemner er uundværlige i moderne industri på grund af deres alsidighed anvendelse, holdbarhed og nærmest ubegrænsede designmuligheder.

Fødevareindustri
Krav
- Hygiejne: Materialer skal være fødevaregodkendte og nemme at rengøre.
- Korrosionsbestandighed: Behov for stor modstandsdygtighed over for korrosive kemikalier og rengøringsmidler.
Typiske komponenter
- Transportbåndskomponenter
- Skæreblade
- Pakninger og tætninger

Maskinindustri
Krav
- Slidstyrke: Evne til at modstå konstant mekanisk belastning.
- Lav friktion: For at minimere energitab og varmeudvikling.
Typiske komponenter
- Lejer
- Gear
- Styreskinner

Medicinalindustri
Krav
- Biokompatibilitet: Materialer skal være sikre at anvende i medicinsk udstyr og implantater.
- Steriliserbarhed: Evne til at modstå steriliseringsprocesser uden at miste egenskaber.
Typiske komponenter
- Kirurgiske instrumenter
- Diagnostisk udstyr
- Implantater
- Funktionelle komponenter i apparater og udstyr
Produktion af plastdele
Betech tilbyder plastemner fremstillet på den måde, som er mest fordelagtig i forhold til formgivning, anvendelse og volumen.
- Injektionsstøbning (sprøjtestøbning)
- Ekstrudering
- Maskinforarbejdning
Sprøjtestøbning af plast (injektion)
Proces
Spøjtestøbning indebærer opvarmning af plastmateriale til det bliver flydende, hvorefter det sprøjtes ind i en støbeform. Når plasten køler af og størkner, opnås den ønskede form.
Fordele
- Effektivitet i masseproduktion: Ideel til fremstilling af store mængder identiske emner med høj præcision.
- Designfrihed: Muliggør komplekse geometriske former, der kan være vanskelige at opnå med andre metoder.
- Materialevalg: Bred vifte af plasttyper kan anvendes, herunder både termoplast og hærdeplast.
Ulemper
- Høje opstartsomkostninger: Fremstilling af forme kan være kostbart, hvilket gør metoden mindre økonomisk for små serier.
- Begrænset fleksibilitet efter formfremstilling: Ændringer i design kræver nye forme, hvilket kan være tidskrævende og dyrt.
Mekanisk forarbejdning af plast
Proces
Forarbejdning med CNC-fræsning og drejning, involverer fjernelse af materiale fra en plastblok eller -stang for at opnå den ønskede form.
Vi anvender også vores stærke CNC flatbed skæremaskine og agile fræserobot til mekanisk forarbejdning af plastmaterialer.
Fordele
Fleksibilitet: Velegnet til prototyper og små serier, hvor designændringer kan implementeres hurtigt uden behov for nye forme.
Høj præcision: Muliggør fremstilling af emner med snævre tolerancer og glatte overflader.
Materialeudnyttelse: Mindre spild af materiale sammenlignet med nogle andre fremstillingsmetoder.
Ulemper
Længere produktionstid: Kan være tidskrævende for komplekse emner sammenlignet med spøjtestøbning.
Begrænset egnethed til masseproduktion: Mindre økonomisk fordelagtig for store produktionsvolumener.
Ekstrudering af plast
Proces
Ved ekstrudering føres plastgranulat eller -pulver ind i en ekstruder gennem en tragt. Inde i ekstruderen opvarmes materialet, indtil det smelter, hvorefter en roterende skrue presser det smeltede plast gennem en dyse eller matrice, som bestemmer produktets endelige tværsnitsprofil. Efter formgivningen afkøles det ekstruderede emne, typisk ved hjælp af luft eller vand, og skæres i de ønskede længder.
Med ekstruderede rør og profiler kan virksomheder opnå effektive og omkostningsbesparende løsninger med konsistent kvalitetsstandard.
Fordele
Kontinuerlig produktion: Ekstrudering er velegnet til masseproduktion af produkter med ensartet tværsnit, såsom rør, profiler og plader.
Effektivitet: Processen tillader høj produktionshastighed og minimalt materialespild.
Fleksibilitet i design: Ved at ændre dyseformen (matricen) kan man producere en bred vifte af profiler og geometriske former.
Ulemper
Begrænsninger i kompleksitet: Ekstrudering er mindre egnet til fremstilling af komplekse tredimensionelle former, der kræver detaljeret geometrisk præcision.
Materialebegrænsninger: Ikke alle plasttyper er lige velegnede til ekstruderingsprocessen, hvilket kan begrænse materialevalget.
Almindelige plasttyper, deres egenskaber og typiske anvendelser
Valget af plastmateriale afhænger af de specifikke krav til applikationen.
Listen her giver et overblik over de mest anvendte plasttyper i tekniske applikationer, og hvordan deres karakteristiske egenskaber gør dem velegnede til forskellige formål.
POM
Polyoxymethylen
Egenskaber
- Høj styrke og stivhed
- Lav friktionskoefficient
- God dimensionsstabilitet
Anvendelse
- Præcisionskomponenter som tandhjul og lejer
- Elektriske isolatorer
- Ventildele
ABS
Acrylonitril-Butadien-Styren
Egenskaber:
- Høj slagstyrke
- God kemikaliebestandighed
- Let at bearbejde
Anvendelse:
- Elektronikhuse
- Bilinteriør og eksteriørdele
- Legetøj og forbrugerprodukter
PEHD
Polyethylen
Egenskaber:
- Høj slagstyrke
- Fremragende kemikaliebestandighed
- Lav vandabsorption
Anvendelse:
- Rør og fittings
- Beholdere til kemikalier
- Skæreunderlag
PP
Polypropylen
Egenskaber:
- Lav densitet og letvægt
- Høj kemikaliebestandighed
- God fleksibilitet og slagstyrke
Anvendelse:
- Emballage og beholdere
- Rør- og fittingssystemer
- Medicinske produkter
PA
Polyamid (Nylon)
Egenskaber:
- Høj slidstyrke
- God kemikaliebestandighed
- Selvsmørende egenskaber
Anvendelse:
- Lejer og bøsninger
- Gear
- Kabelbindere
PTFE
Polytetrafluorethylen
Egenskaber:
- Ekstremt lav friktion
- Høj temperaturbestandighed
- Fremragende kemikaliebestandighed
Anvendelse:
- Tætninger og pakninger
- Non-stick belægninger
- Elektriske isolatorer
PEEK
Polyetheretherketon
Egenskaber:
- Høj mekanisk styrke
- Modstandsdygtig over for høje temperaturer
- Fremragende kemikaliebestandighed
Anvendelse:
- Komponenter i olie- og gasindustrien
- Medicinske implantater
- Elektroniske dele
Vi er klar til at rådgive dig
Produkterne her på siderne er eksempler fra vores næsten grænseløse univers af mulige produktløsninger.
Har du brug tekniske plastdele til din maskine, dit produkt eller dit anlæg? Fandt du ikke lige det du søgte? Så sidder vi klar til at hjælpe dig til den helt rette løsning.