Forsyningssikkerhed og gensidig udvikling

Ulefos vælger Betech som leverandør, fordi virksomhederne har en historik sammen, der rækker meget længere tilbage end 2017, men mest af alt fordi Betech er gode til alle typer elastomerprodukter – både i små, unikke serier og i store volumener.

Ulefos og Betech fornyer samarbejdsaftale

To gange siden sommerferien har Jarl Inge og Stig Kvalnes mødtes for at færdiggøre og signere en ny aftale om samhandel og forretningsudvikling mellem Ulefos Jernstøberi og Betech.

Ved det første møde – i slutningen af august – var Supply Chain Manager Jarl Inge på besøg på Betechs fabrik ved Esbjerg. Her kunne Jarl Inge besigtige både produktionen og lagerfaciliteterne hos Betech. Det var også i den anledning, at parterne opdaterede den samhandelsaftale, som siden 2017 har omfattet fremstilling og levering af to hundrede varenumre inden for tætninger og gummidele til Ulefos’ produktion af brøndgods og støbejernsdæksler. Produkter, der for de fleste er et velkendt syn overalt i gader og veje, men i øvrigt også indgår i det skjulte rundt om i mange vand- og kloakanlæg.

På det andet møde primo oktober mødtes Jarl og Stig for at lægge sidste hånd på en aftale om lagerføring af Ulefos’ varer hos Betech. Lageraftalen er et værktøj til løbende at overvåge og justere forsyningskæden. Med den har Ulefos sikkerhed for rettidig levering af gummikomponenterne i de nødvendige mængder til produktionen i byen sydvest for Oslo, som jernstøberiet har fået sit navn efter.

Vi vælger Betech som leverandør, fordi vi har en historik sammen, der rækker meget længere tilbage end 2017, men mest af alt fordi Betech er gode til alle typer elastomerprodukter – både i små, unikke serier og i store volumener.

Jarl Inge, Supply Chain Manager hos Ulefos

Jarl Inge, Ulefos
Supply Chain Manager

Betech er en foretrukken leverandør hos mange større industrielle producenter. Det skyldes blandt andet, at Betech tilbyder et ekstremt bredt løsningsprogram fremstillet i egne produktionsfaciliteter eller som handelsvarer fra anerkendte producenter. Hvor det giver god mening, kan der tilbydes lagerføring af de kundespecifikke produkter, og med en tæt, personlig kontakt opleves Betech som en lokal og kompetent leverandør.

Den gamle aftale tog ikke tilstrækkelig højde for, hvad der kræves af forsyningskæden i dag. Med den ny aftale er der opnået en tydelig afklaring og mere struktur for samarbejdet. Den er bedre for begge parter – både strategisk og operationelt – og det vil knytte os endnu tættere i et udviklende samarbejde.

Vi en teknisk kompetent leverandør og sparringspartner. Virksomhederne kan trække på vores specialistviden, og det giver merværdi til udvikling af nye produkter eller nyttige optimeringer i produktionen.

Stig Kvalnes, Betech
Sales Manager

Hvad leder du efter?

Brug søgefunktionen nedenfor

Søg